
1 / 10

2 / 10

3 / 10

4 / 10

5 / 10

6 / 10

7 / 10

8 / 10

9 / 10

10 / 10
Skriv dig hjem med Camilla Karlslund 14. - 16. november 2025
Gisselfeldvej 26, 4690 Haslev
3 dages skrivekursus med naturen som bagtæppe den 14. - 16. november 2025
Intropris:
2.900,00 kr. Har du noget, der har været svært at sige højt? En følelse, en oplevelse, et minde, du har båret alene? Eller sidder du fast i dine mønstre og længes efter en ny retning? Det kan også være, at du står overfor en livsforandring eller en stor sorg, som du har svært ved at bearbejde. Hvad end dit udgangspunkt er, vil du på kurset få øvelser og redskaber til at kommunikere direkte med dine følelser og de tanker som måske har kørt i tomgang for længe. Kurset er for dig, der vil bruge skrivningen som en vej til at forstå dig selv dybere og skabe mere plads mellem dig og det der tynger. Du behøver ikke have skrevet før. Det eneste, du skal have med, er modet til at møde dig selv og viljen til at lytte respektfuldt til andre. Det er en gave at modtage og dele det skrevne – men du styrer selv hvornår og hvor meget. På mine skrivekurser får du øvelse for øvelse, redskab for redskab. Du lærer at sætte ord på det, der har været gemt væk – af skam, frygt eller tavshed. Du får mulighed for at skabe afstand til gamle traumer, så de bliver til historier i stedet for at definere hvem du er. Du skal ikke skrive for at imponere. Du skal skrive for at mærke, huske, heale – og finde hjem i din egen stemme. Dine tekster bliver ikke vurderet, medmindre du selv beder om feedback. Du vil opdage nye evner – og glemte, gemte sider af dig selv. Forløbet foregår i en lille gruppe på max. otte deltagere. Der er naturligvis tavshedspligt om det, der deles i undervisningen. Inden kursusstart får du en personlig online- eller telefonsamtale med mig.Det er en fortrolig samtale om dit kursusforløb og hvilke temaer du vil arbejde med. Vi afslutter også med en personlig samtale på kursets sidste dag, hvor jeg vil vejlede dig i dit fortsatte skrivearbejde og modtage din feedback. Hvis du er i en akut krise, har en dyb depression, er psykotisk eller på anden måde er meget sårbar, er kurset ikke for dig. Jeg passer godt på mine kursister, men de skal også kunne tage vare på sig selv. Om stedet The Woodland Lodge Gisselfeld ligger midt i skoven ved Gisselfeld Kloster på Sydsjælland, hvor stilheden ikke er tom, men giver plads fortællinger, der venter på at blive skrevet. Det historiske hus fra 1906, skabt med sjæl og detaljer, åbner sindet og inviterer til fordybelse. Her er rum til ro, hvor tanker kan vandre frit mellem ord og trækroner, og naturen bliver en naturlig sparringspartner med stier, lys og årstidernes skiften som inspiration. Under opholdet bliver selv pauserne en del af skriveprocessen, så kursisterne kan lade sig inspirere, udfolde sig og skrive med fornyet klarhed.
Du bor i et rummeligt værelse med udsigt til skoven og mulighed for at trække sig til yderligere fordybelse. Alle måltider er vegetariske og bliver serveret i de hyggelige stuer. Der er to delte badeværelser og tre toiletter i huset, samt mange muligheder for sceneskift. Undervisningen Alle øvelser er en veksling mellem at skrive og efterfølgende reflektere over teksten, enten i gruppen eller på egen hånd. Husk at det er øvelser, ikke opgaver der skal løses. Reflektionen bruger vi til at undersøge hvad der kom op, og hvordan det kan være afsæt til indsigt og et spor videre. I undervisningen bruger jeg korte meditationer og simple Qi Gong øvelser, hvor der ikke kræves nogen forudsætninger.Kroppen husker og bærer på vores følelser, så den er selvfølgelig med på kursus. Vi laver også skriveøvelser på gåture i naturen. Vi arbejder med tre overordnede temaer: Skam, den indre kritiker og personlig styrke De praktiske øvelser består blandt andet af poesi, friskrivning, breve, erindringer, sansning og dialoger. Eventet udgives af Camilla Karlslund i et samarbejde med The Woodland Lodge Gisselfeld. For nærmere oplysninger om handelsbetingelser vedrørende selve kurset, besøg camillakarlslund.dk
Hvad er inkluderet?
Du får personlig- og gruppeundervisning af forfatter og coach Camilla Karlslund , fuld forplejning og eneværelse i Gisselfeld Klosters Skovriderbolig. Skønne dage til fuld fordybelse i den skønne efterårsskov.
Praktisk information
Praktisk
FREDAG
Ankomst fra kl 13.00
Undervisning 14.00-18.00 med pauser
Middag 18.30
Aftensamling med godnathistorie 20.00
LØRDAG
Morgenmad fra 7.30
Undervisning 9.00 – 12.00 med pauser
Frokost 12.00
Undervisning 13.30 – 18.00 med pauser
Middag 18.30
SØNDAG
Morgenmad fra 7.30
Undervisningog 1:1 samtaler med Camilla 9.00-12.00 med pauser
Frokost kl. 12
Undervisning og 1:1 samtaler med Camilla 13.00-15.00
Farvelkaffe og afrunding 15.00-15.30
Næste ledige datoer

Nov 14 1:00 PM - Nov 16 3:30 PM
Skriv dig hjem med Camilla Karlslund 14. - 16. november 2025Gisselfeldvej 26, HaslevKøb et gavekortGiv en du holder af en oplevelse, de aldrig glemmer.
Book et privat eventSkal du holde et privat arrangement?
Vi tilbyder også private arrangementer til større grupper, såsom firma events med mere. Lad os høre fra dig her, og vi svarer hurtigst muligt.

Om The Woodland Lodge Gisselfeld